Hvad er Consultancy Scrum?

Scrum er en agil projektledelsesmetode der er udviklet til brug internt i en organisation. Scrum definerer en iterativ udviklingsproces hvor et udviklingsteam bygger et produkt op en lille brugbar bid ad gangen, og hver bid bygger på tidligere byggede bidder. Fordi Scrum er skabt til at holde styr på intern produkt-udvikling, baseres det på en række antagelser om roller, budgetter mm. som ikke altid gør sig gældende i et levarandør-kunde forhold . Det antages fx at der er én enkelt person som "ejer" produktudviklingen og derved styrer budgetter og ressourcer egenrådigt. Når vi bruger Scrum som leverandør til eksterne kunder bør vi altså overveje hvilke antagelser der fortsat holder .

Consultancy Scrum er sat i verden for at italesætte og afhjælpe nogle af de problemer man kan støde på ved at bruge Scrum i et konsulentfirma med eksterne kunder. Den lidt indadvendte natur som Scrum har vender Consultancy Scrum på vrangen for at gøre processer mere transparante og gøre det nemmere for flere firmaer eller organisationer at arbejde sammen om et projekt.

De 5 grundprincippper

  1. Du arbejder på et projekt – du er ikke ved at bygge et produkt.
  2. Kunden bør stille med en "Projektejer" der har tid og mandat til at tage løbende beslutninger. Hvis det ikke er muligt må en fra konsulentfirmaet agere "PO".
  3. Antag altid at budgettet ikke er fleksibelt. Fleksibiliteten skal komme fra tidshorisont og ønsker til funktionalitet i stedet.
  4. Kunden vil have behov der går udover selve leverancen. De varetages bedst af en person som ikke er en del af teamet.
  5. Consultancy Scrum bør i sig selv være fleksibelt.

Fordele ved Consultancy Scrum

Projekter, ikke produkter

Traditionel Scrum er et godt værktøj til at holde styr på udviklingen af produkter. Virkeligheden er dog at konsulentfirmaer ofte hyres til at arbejde på projekter.

Hvor produkter er drevet af funktionalitet og "time to market" er projekter i højere grad drevet af et projektmål, som opnås via godt samarbejde mellem kundens medarbejdere og teamets medlemmer.

Det kan være svært at se forskellen, men netop denne fokus på enkeltstående projekter, fremfor løbende produktudvikling, er vigtigt i Consultancy Scrum. Det er derfor vi kalder PO for Project owner i stedet for det traditionelle Product Owner.

Kunden som Project Owner

PO bør være en af kundens folk. Rollen som PO er ikke nem at mestre, der skal læres en del. Det at skrive gode user stories, at kunne prioritere dem fornuftigt, samt at være i stand til at verificere dem efterhånden som den tilhørende funktionalit leveres.

Det er virkeligt vigtigt at kunden får hovedet rundt om, hvordan man kan specificere og verificere at noget kan være "done" selv om det kun er en lille brik i puslespillet. Det kan godt kræve noget uddannelse fra konsulentfirmaets side, men en engageret kunde kan være udviklingsteamets vigtigste ressource.

Vælg to af tre

Product Owneren skal vælge de to højest prioriterede af tre: budget, tid eller funktionalitet. Projektets backlog bør til enhver tid afspejle prioriteringen de to vigtigste af de tre for at være så fleksibel som muligt.

Bemærk at budget altid er en af de to – også selvom kunden siger det ikke er tilfældet. For at undgå ubehagelige overraskelser, bør kunden og teamet løbende og konsistent se på budgettet sammen. Det er ikke i nogens interesse at løbe tør for penge før projektet er afsluttet.

Kundestyring

Når kunden er en integreret del af udviklingen i sin rolle som PO, kan man nemt komme til at tænke på dem som blot endnu et medlem af teamet. Det er vigtigt at huske på at de stadig primært er en kunde som har forretningsbehov men også personlige behov som måske ikke er i projektets scope.

Sørg for at udpege en person hos konsulentfirmaet der har en rolle der minder om account manager og som kan tage sig af behov hos kunden der ikke er i projektets scope. På den måde sikrer man sig at der er en person som kunden kan have en ærlig dialog med uden at detaljer fra projektets dagligdagsproblemer kommer til at stå i vejen.

Vær fleksibel

At være agil er en central del af Scrum. "Fail fast" er nærmest et mantra og jeres projektledelsesstil bør også være agil.

Alle kunder, projekter og mennesker er forskellige. Der er ingen garanti for at noget der virkede godt for den ene kunde også virker for en anden. Consultancy Scrum skal rumme disse forskelligheder og tilpassse sig kunders forskelligheder.

Download the ebook!

Here's a handy-dandy ebook detailing our approach to scrum for consultancies, agencies, firms, or other services vendors.